En uge i stjerner og måners tegn
Af Anne Gerd Wheatley Ehlers
Gør jer klar til en hel uge i astronomiens tegn!
I Spor 3 inviterer vi børnene indenfor til en kreativ og nysgerrig rejse ud i rummet. Hele ugen kan de bygge deres helt eget solsystem, hvor planeter, måner og stjerner bliver sat sammen ud fra deres egen fantasi.
Derudover kan de mindste være med i en sjov og legende univers-quiz for de 1,5–4-årige. Her får børnene mulighed for at gætte på alt fra planeternes farver til, hvad der mon findes ude i rummet. Quizzens fokus er at vække nysgerrighed og give en god fælles oplevelse – og selvfølgelig venter der en lille præmie til vinderen.
Hele ugen afrundes med en udsolgt teaterforestilling i Kulturhus Måløv den 28. februar.